Simon

I forbindelse med anmeldelsen af Aydin Soeis bog Omar – og de andre på bogbloggen Bogmærke.dk har bloggeren Julie Fleth Bønke lavet et interview med vores egen Forkvinde Katina Ali Rasmussen. Læs det her.

Iman Muzaeva fortæller i denne artikel om, hvordan det var at leve som hustru til en IS-kriger, først i Raqqa og bagefter i Tal Afar, samt hvordan hun endelig fandt modet til at forlade sin mand.

Iman Muzaeva lever i dag i hendes forældres hus i en lille by tæt på hovedstaden i den russiske republik Tjetjenien. Her bor hun nu i et lille halvtomt og varmt rum sammen med hendes tre små børn. Huset lever langt fra op til den standard af et hus, som hun boede i dengang hun sammen med mange andre ISIS sympatisører uretmæssigt havde overtaget landsbyen Sinjar i Irak. Landsbyen havde tidligere været beboet af Yazidier, der enten var flygtet, dræbt eller blev holdt i fangenskab af ISIS.

Iman Muzaeva voksede op i fattigdom med en far der var ekstremt dominerende overfor hende. Hun måtte fx ikke spise samtidig med at hendes far spiste. Hun måtte ikke gå med bukser i en alder af 11 år, og herefter måtte hun ikke længere gå ud og være sammen med hendes klassekammerater. Da hun var 13 år gammel og havde gennemført 8 klasse, blev hun beordret til at stoppe i skolen og i stedet for hjælpe til med at opdrage hendes tre yngre søskende. Da hun var 15 år gammel, blev hun introduceret for hendes kommende mand det var 7 år ældre end hende selv. På det tidspunkt var manden ikke radikaliseret, hvilket han først blev nogle år senere og endte med at overtale hende til at tage til Syrien sammen med ham og deres fælles børn.

For Iman Muzaeva var det ikke en behagelig oplevelse at bo i Sinjar sammen med de mange ISIS sympatisører. ISIS tvang alle til at overvære henrettelser og i nogle tilfælde blev de også bedt om selv at være bødlen der udførte henrettelsen. Hun ønskede at vende tilbage til Tjetjenien, men var bange for at tale højt om det. Hendes mand fortalte hende historier om hvordan de kvinder der ønskede at flygte fra ISIS blev sat i fængsel og voldtaget, og de mænd der forsøgte at flygte blev henrettet på en meget brutal måde.

Hendes chance for at komme tilbage til Tjetjenien, og væk fra det ISIS okkuperede område, opstod da det irakiske militær fik nedkæmpet byen. Det lykkedes Iman Muzaeva at flygte sammen med et dusin andre mennesker til et kurdisk kontrolleret territorium. Her blev hun reddet af medlemmer af den russiske regering. Hendes redning var en del af en usædvanlig indsats for at bringe tjetjenske familier der havde kæmpe for ISIS tilbage fra Syrien og Irak. Ved udgangen af 2017 var mindst 93 kvinder og børn vendt hjem efter at chefen for den tjetjenske republik tilbød dem en sikker vej hjem. Indsatsen for at få kvinderne og børnene hjem igen er ikke kun en humanitær indsats, men lige så meget også en del af en strategi ift. at vinde krigen mod terror hjemme ved at rehabilitere familierne og opmuntre de tilbagevendende krigere til at opgive ekstremisme.

Læs mere her (artiklen er på engelsk)

Nicola konverterede til islam i slutningen af sin teenagealder og giftede sig senere hen med en algeirsk mand. Hun har dog altid været relativt moderat i sine overbevisninger. Da hendes søn Rasheed voksede op, var han også troende, men modsat sin mor blev han mere og mere rigid i sin tro. Nicola undskyldte det med de nylige ægteskabelige problemer mellem hende og hendes mand, der havde forstyrret familiens hjem.

”Jeg troede, at han holdt fast på religionen, fordi det hjalp ham med at finde vej gennem problemerne, således som det havde hjulpet mig i fortiden,” sagde hun.

Rasheed holdt op med at besøge deres moske og ændrede den måde, han klædte sig på. Han bad hende om at forkorte buksebenene i tråd med streng Salafi-praksis, der søger at efterligne profetens Muhammed og hans tidligste tilhængere måde at klæde sig på. Rasheed ønskede også at deltage i late-night islamiske studiekredse, men hans mor nægtede at lade ham.

Rasheed var en blandt tusindvis af udenlandske krigere, der tilsluttede sig til Daesh i kølvandet på det arabiske forår i 2011. Han ønskede at kæmpe for Daesh for at kæmpe for den selvudråbte kalifat. Han blev dræbt i et droneangreb den 10. november 2015.

Nicola mener, at den sikreste løsning til at håndtere britiske og udenlandske krigere er at tilskynde dem til at vende hjem, hvor de kan rehabiliteres og bidrage til at give regeringen større indsigt i, hvordan Daesh opererer.

I dag forsøger forsøger Nicola at hjælpe unge mennesker, der er på vej ind i radikalisering. Ved at hjælpe unge mennesker tilbage til livet igen, har hun fundet en måde, der kan hjælpe hende med at bekæmpe hendes sorg på.

(Artiklen er på engelsk)

Læs mere her (på engelsk)

Den bedste måde at håndtere radikalisering blandt fanger på er, at identificere risikoen for radikalisering i god tid. Det betragter Straffedomstolen ”Rise” i Finland.

Rise har arbejdet med at identificere voldsfremkaldende ekstremisme og radikalisering blandt fanger i perioden august 2016 til januar 2018.I denne periode blev det konstateret, at 112 fanger eller personer i overvåget frihed havde forbindelse til radikalisering og ekstremisme.

Af de 112 fanger var 76 af dem relateret til radikal islamisme, 28 tilhørte den ekstreme højrefløj og 8 var tiltrukket af andre fænomener. Projektet har været koncentreret hovedsageligt i det sydlige Finland, men der er også fundet tilfælde andre steder i landet.

Bitterhed fører ofte til radikalisering. Rise forklarer, at det almindeligvis er en medfange eller en bestemt gruppe af fanger, der har held med at radikalisere en af deres medfanger i fængslet. Dem, der ønsker at radikalisere en anden fange, tilbyder beskyttelse og venskab.

Sammenholdt med de 112 fanger i Finland blev der i Danmark i 2017 indgivet 60 bekymringsindberetninger fra fængselsbetjente til PET imod 212 i perioden februar til december i 2015 – året hvor Omar El-Hussein angreb Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i København. I 2016 lå tallet på 115.

Læs mere her (Artiklen er på svensk)

Den 17-årige skoledreng fra Birmingham har overlevet et Taliban-angreb, der ødelagde hans skole totalt. Det skete dengang han var 14 år gammel. Der er nu gået lidt over 3 år siden angrebet fandt sted, hvor hans egen bror og rigtig mange af hans kammerater døde. Trods den store sorg bruger han nu en stor del af hans tid på at gå rundt på skoler for at advare elever mod radikalisme ved at holde anti-radikaliseringsforedrag til de andre elever

Han fortæller de unge om hans historie, og opfordrer dem til ikke at lade sig lokke ind i den ekstremistiske verden.

Ahmad blev hårdt såret under angrebet og tilbragte efterfølgende to måneder på hospitalet i Pakistan, før han blev fløjet til Queen Elizabeth Hospital i Birmingham.

Læs mere her (Artiklen er på engelsk)

Ifølge forsker Christer Mattsson er det at konfrontere og rapportere om unge mennesker med risiko for radikalisering og ekstremisme ikke en passende opgave for skolelærere. Deres mission skal i stedet for handle om at opbygge tillidsfulde relationer til deres studerende.

Undersøgelser af radikaliseringsprocesser viser nemlig, at det er umuligt at forudsige, hvem der bliver radikaliseret og vil udføre terrorisme.

Læs mere her (Artiklen er på svensk)